Den spansk sommerflirt, del 3.

Man skulle tro min sære opførsel på sidste date havde skræmt ham væk. Men lige nu sidder jeg af uransagelige årsager faktisk og overvejer om jeg skal skrive til ham. Et par måneder efter vores akavede farvel fik jeg en besked, hvor han spurgte, hvordan det gik. Jeg blev ret forvirret over det, men svarede. Ingen respons. Jeg slettede appen noget tid efter, og skænkede det ikke en tanke før engang i januar, hvor jeg blev nysgerrig og geninstallerede den. Og så viste det sig at han havde skrevet en besked igen juleaften. Men appen er så snedigt indrettet at man ikke kan læse beskeden, før man selv skriver en besked tilbage til afsenderen, så appen kan bekræfte at man kender hinanden (eller noget i den stil...), så jeg ved stadig ikke hvad han har skrevet. Selvom jeg er ret nysgerrig, og jeg har tænkt en del på ham siden, så tænker jeg også at det nok er bedst bare at lade den ligge. Nu er der også gået så lang tid siden han skrev, at det bare bliver mere og mere sært, hvis jeg pludselig svarer. Og han har sikkert heller ikke skrevet noget interessant.

Det er sært, men for noget tid siden havde jeg en sær trang til at kysse ham (jeg kan ikke engang se hans ansigt for mig, så det er nok snarere på grund af et voldsomt anfald af hudsult, og ikke et reelt savn efter lige præcis ham), og jeg kommer af uransaglige årsager også til at tænke på ham hver gang Enrique Iglesias bliver spillet i radioen på arbejde (det sker faktisk relativt ofte). Det er rimelig sært, at han pludselig er så interessant nu, når jeg var ret uinteresseret i ham, i hvert fald på det romantiske plan, da vi var sammen. Måske er det med tiltrækning bare en meget langsom mekanisme hos mig. Normalt går jeg jo og ser folk an i evigheder, og vænner mig til tanke om fysisk intimitet længe før der sker noget som helst på det plan, og når nogen så forsøger at komme tæt på for hurtigt, så kan jeg ikke følge med og går i baglås. Hmm. På den anden side, så er det jo risikofrit at tænke på ham på den måde, fordi sandsynligheden for at vi nogensinde kommer i nærheden af hinanden igen er ret lille. Det har sikkert også en betydning.
Nå, måske jeg bare skulle stoppe med at tænke mere over ham og gå ud i virkeligheden i stedet. Det er nok mere effektivt alligevel.