Endnu en gang har jeg drømt om Charmøren. Det var åbenbart ikke eksamenslæsningen, der fik mig til det. Måske kan jeg skyde skylden på min forkølelse og bare kalde det febervildelse i stedet?
Nå, men denne gang var vi totalt kramme-kysse-kæreste-agtige. Og det var sådan set meget rart. Det er altså underligt, at jeg bliver ved med drømme om ham om natten. Især når jeg ikke har set ham for nylig. Egentlig så kan jeg slet ikke forestille mig at vi passer sammen, men alligevel kan jeg godt. Altså, det gik jo meget godt i drømmen. Jeg tænker seriøst for meget over det her. Det ville være rart, hvis man kunne blokere diverse ting fra ens drømme, så man ikke blev mindet om folk hele tiden.
Om en måneds tid starter uni (gys!) og det er tilfældigvis sådan at vi skal læse på samme universitet, så det kan jo være vi støder på hinanden igen-igen-igen. Det skulle ikke undre mig, eftersom vi er løbet på hinanden en del gange efterhånden. Nå, men det bliver jo interessant at se...