...

Som jeg skrev sidst, har jeg efterhånden afskrevet Studiekammeraten som andet end en god ven. Og det er vist meget heldigt, for jeg har fundet ud af, at han faktisk er blevet kærester med sin gode veninde, som jeg også havde mistanke om for nogle måneder siden.
Havde egentlig forventet, at jeg ville blive mere ked af det end jeg egentlig blev, da jeg fandt ud af det. En lille del af mig, synes det er lidt trist. Men jeg havde jo lidt set det komme og jeg har også tænkt mange gange, at de bare burde springe ud i det, fordi de nok egentlig passer ret godt sammen, så på en måde er jeg også glad på deres vegne. Her et par dage efter min opdagelse er jeg ret ok med det. Tror også kun det er en fordel for mig, i forhold til at give helt og aldeles slip på de følelser, jeg tror, jeg har haft. Og så kan jeg jo gå og føle mig lidt fjollet over, at jeg har tilsyneladende har fejltolket hans signaler en hel del. Så kan jeg lære det. Jeg er dårlig til at aflæse signaler. Hm. Gad vide, hvor akavet det bliver, når jeg ser ham igen. Forhåbentlig bliver det ikke så slemt.
Og så kan jeg jo også glæde mig over, at jeg ikke har planlagt at rejse over for at besøge ham her til sommer. Ikke at man ikke kan besøge en, man kun er venner med, men alligevel. Dét ville nok alligevel blive lidt akavet, især hvis han har fået det indtryk, at jeg kan (/kunne) lide ham mere end gennemsnittet...

Og nå, ja, så skrev jeg jo om at jeg måske havde lyst til at kontakte Kaffemanden sidst. Det er endnu ikke sket, dels fordi studiet har krævet min opmærksomhed 24/7, dels fordi tja... jeg ved det ikke. Jeg tør ikke, er vel nok den anden grund?