I'll be home for Christmas...

Så er det nu! Nu tager jeg på eventyr og jeg vender tidligst tilbage til jul. Jeg burde måske have forprogrammeret nogle indlæg, for at holde på mine læsere, men jeg har det lidt ambivalent med det dér forprogrammering fordi det er meget lystbetonet, når jeg blogger (hvad nu, hvis jeg slet ikke har lyst til at skrive det, jeg har forprogrammeret, på det tidspunkt, hvor jeg sætter den til at udgive det?)
Og helt ærligt, så har jeg på fornemmelsen, at jeg ikke rigtig har noget at miste, haha. Men hvis der er nogen, der følger med, så kommer der højst sandsynligt ikke til at ske noget herinde de næste måneder. Måske ser jeg lige mit snit til at komme ind og sige hej på et tidspunkt, men vil ikke love noget. Om ikke andet, så er jeg som sagt tilbage igen til jul. Au revior!

Panik

Det er ved at gå op for mig, at det er snart, jeg skal afsted. Og det er selvfølgelig enormt rart, at ventetiden snart er slut, når man har gået og ventet i noget, der ligner flere evigheder. Men lige i dag er jeg lidt panik-agtig. Hvad nu, hvis folk ikke kan lide mig eller hvis der ikke er nogen, jeg kan lide? Hvad nu hvis min baggage forsvinder eller et eller andet vigtigt går galt? Hvad nu hvis ingen kan lide hinanden og man ikke har noget til fælles med nogen som helst? Og hvad nu hvis flyet styrter ned og maden er dårlig? Alle mulige latterlige tanker, som I nok kan se. Det skal nok gå godt, og der er garanteret nogle søde mennesker, man kan fungere sammen med og en forsvunden bagage er træls, men man kan vel leve med det. Og hvad er chancen for at flyet styrter ned? Jeg er ret sikker på, at det nok skal gå alt sammen. Det bliver en fantastisk oplevelse. Men det er altså temmelig vildt at rejse helt alene ud i den store verden, synes jeg. Og jeg har endda selv valgt det (jeg har en lille smule svært ved at forstå, hvad det egentlig var, der fik mig til det). Tænk, at jeg tør... (Lige nu tror jeg rent faktisk ikke jeg tør, men det er nok bare spænding og en smule nervøsitet... man skal vel flytte nogle grænser nu og da.)

Efterår

Jeg elsker de farver. Og når man ikke tilbringer efteråret under hjemlige himmelstrøg, og dermed skipper efteråret 2009, så må man jo suge lidt til sig inden. (Eventyret kommer tættere og tættere på, dagene kan snart tælles på en hånd. Uh, det er vildt, at tænke på.)

(flickr - ukendte brugere, desværre)

In retrospect...

Fandt mine gamle dagbøger i bunden af en skuffe i forbindelse med min månedlange oprydning. Og yikes, hvor var det pinlig læsning, noget af det! Egentlig har jeg lidt svært ved at forstå, at jeg selv har skrevet det. Så kan man pludselig se, hvor meget man faktisk har forandret sig gennem årene.
Havde helt glemt, at jeg havde skrevet så meget papirdagbog. Og en periode skrev jeg faktisk hver dag, indtil jeg åbenbart kørte lidt træt i det og begyndte at holde "dagbogsfri dag" (og faktisk brugte en hel side på at skrive datoen og derefter skrive "Dagbogsfri dag" flere dage i træk, haha). Overvejer lidt om de skal destrueres på en eller andet måde, for tror jeg graver mig ned, hvis der nogensinde er nogen, der skulle finde på at læse dem...

Nu hvor jeg tænker over det, så har jeg faktisk ført dagbog eller noget tilsvarende i rigtig, rigtig mange år. Da jeg gik væk fra papirdagbøgerne, skrev jeg sideløbende to forskellige steder på nettet, hvor jeg skrev jævntligt fra 2005 til 2007 og så gik jeg over til blogging. Men da jeg fandt de her gamle, pinlige bøger, der allerede er forvist til den dybeste skuffe igen, fik jeg lyst til at læse lidt i mine net-dagbøger og selv det, jeg har skrevet der, er milevidt fra noget jeg ville skrive i dag. Det er lidt mærkeligt at se ens udvikling på skrift gennem så mange år. For jeg synes sådan set ikke, jeg har ændret mig så meget og så alligevel, så ved jeg jo godt, at det har jeg. Men man lægger bare ikke rigtig mærke til det, når man hele tiden er med i processen.

Alt den her dagbogssnak mindede mig lige om en lidt alternativ dagbog, jeg stødte på, på Rynke Blog for nylig, nemlig Keel's Simple Diary. Sådan en tror jeg, jeg vil have engang, for den er da lidt sjov og anderledes. Og så ramte introduktionen ret godt i forhold til mine opdagelser i dag, se punkt 3. Det er da helt klart et argument, jeg kan forstå.

(Simple Diary)

Björk

Der var engang, hvor jeg syntes jeg skulle til at høre Björk. Det var da hendes album Medúlla udkom, så det er godt og vel 5 år siden (hurra for google og wow, hvor går tiden hurtigt). Ved ikke om det var coveret eller navnet, der fik mig til at synes det, men det er vel også ligegyldigt. Faktum er, at jeg fandt Medúlla et eller andet sted, youtube gætter jeg på, og gav mig til at lytte. Og så holdt den trang brat op. Kan overhovedet ikke huske sangen og kan heller ikke finde den på youtube, så kan ikke engang høre om den er blevet bedre i mine ører. Men jeg fandt den åbenbart ikke interessant dengang.

Nu er jeg faktisk begyndt at høre lidt Björk igen, dog har jeg kun nået at stifte bekendtskab med to, nemlig All is full of love og It's oh so quiet.
Sidstnævnte har jeg selv fundet på youtube (og den kan desværre ikke embeddes, så klik ovenfor for at høre...). Synes det er ret... anderledes, men godt, med et virvar af arrige skrig og hvisken og yndig sang.
All is full of love er en sang, hvis titel Jason Mraz nævnte, da han blev spurgt om soundtracket til sit liv (det er da utroligt, som jeg kan få hans navn presset ind overalt). Den her sang kunne "genoplive" ham, "if all goes to shit" og sådan nogle sange kan jo være gode at have, så jeg var lige nødt til at høre den. Og det har jeg så gjort en hel del siden.



Og nu har jeg så lyst til at høre endnu mere Björk, tror jeg. Er der nogen, der kan anbefale noget?