Shh.

Mikrocrush på undervisningsgut er heldigvis drevet over før det rigtig nåede at komme i gang. Hurra for det! Han er i øvrigt også alt for voksen til mig. Ikke et ord mere om ham.
(I stedet har jeg igen fået fornyet interesse i tutoren, som jeg har nævnt tidligere. Han er altså fin. Og mere på mit niveau med hensyn til sådan cirka alting (altså så vidt jeg ved, ikke. Kender ham jo ikke ligefrem. Endnu.) Og han er single. Og jeg tror nok lige jeg skal tage mig lidt sammen på et eller andet tidspunkt til en unifest.)

Og Mastechef er kommet tilbage, så nu kan jeg få mit daglige Thomas Herman-fix, yay! Det ville i øvrigt være tæskerart, hvis jeg blev overmandet af en tsunami af inspiration, så jeg pludselig fik en helt afsindigt god idé til det, jeg skal have klar til forelæsning i morgen. Det er sygt frustrerende at være i sit uinspirerede hjørne, når man er tvunget til at være kreativ og ikke har langt til deadline. Men pyt, hvis tsunamien ikke indfinder sig må jeg vel bare tage til takke med en af mine middelmådige krusedulle-idéer.

Argh!

Faldt lige over det her billede af to næsehorn. Og så var det lige før jeg begyndte at tude. Hvordan kan man være så ond? 


Nå, men udover det, så er der sket det, at jeg har fået et mindre crush, tror jeg nok, på en ny person. Denne gang er det en undervisningsassistent, som skal hjælpe vores undervisere med at vejlede os.

Det er virkelig mærkeligt, men da jeg mødte til forelæsning forleden var han der og jeg lagde mærke til at han så ret intenst på mig flere gange i det lille stykke tid fra jeg mødte op til forelæsningen startede. Det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg tænkte, at det nok bare var tilfældigt at vores øjne mødtes et par gange, det er vel meget normalt. Men det var ikke bare der. Hver gang han kommer ind i vores lokale, ser han mig direkte ind i øjnene så snart han træder ind, og han kommer først hen til mig og ser på hvad jeg laver, i stedet for at se på de andres ting, selvom jeg er den, der sidder længst fra døren.

Det ting betyder selvfølgelig ikke at betyde noget som helst. Det kan godt være, der bare er noget, jeg bilder mig ind - det plejer jeg jo at være ganske god til, men det her er altså anderledes af en eller anden grund. Har virkelig aldrig prøvet noget lignende. Jeg bliver også helt forfjamsket og absurd genert, når han står der også skal vejlede mig. Østers-mode, det er mig.

Åhh, jeg skal virkelig tage mig sammen for at ikke at tænke mig til alle mulige (umulige) fremtidsscenarier. Og så lige en undervisningsperson. Altså. Jeg har (selvfølgelig) googlet ham. Og han har tilsyneladende ikke facebook. Til gengæld har han været færdiguddannet i flere år og har egen virksomhed und alles. Og så tænker jeg, selvom jeg slet ikke burde tænke de her tanker så langt, at vi jo ikke slet ikke er samme sted i livet. Hold nu op, hvor er jeg bare for meget. Jeg skal ikke tænke den slags, det er jo idioti! Jeg kender jo ikke manden og kommer nok aldrig til det (og de signaler, jeg tror jeg ser er garanteret også bare fejlfortolkning), så det her tankespind er jo for åndssvagt. Tag mig sammen, argh!