Hurra

Min midlertidige sindssyge fra sidste indlæg er drevet over, yay!

Oh no

Jeg har fået en tidligere klassekammerat på hjernen. Jeg har drømt om ham flere nætter i træk. Jeg ved ikke, hvad der går af mig.
Det er godt og vel 3 år siden, vi stoppede med at gå i klasse sammen. Og siden har jeg kun set ham en gang og det var da jeg tilfældigt stødte på ham på skolen her i november engang. Så snakkede vi lige i 5-7 minutter indtil han skulle ind til studievejlederen. Og det var da hyggeligt lige at sludre lidt og blive opdateret. Til min fødselsdag lykønskede han mig på facebook og ønskede mig en fantastisk dag (hvilket jeg ikke har set han har gjort ved andre) - skal man lægge noget i det?
Lige siden er han dukket op i mine tanker med jævne mellemrum. Det sidste par dage er det så eskaleret helt vildt.
Og så kommer jeg til at tænke tilbage på den julefest, mens vi stadig gik i klasse sammen, hvor han komplimenterede mig temmelig meget og vi snakkede længe og han sagde "jamen så kunne vi jo være kærester", da han fik svar på min alder. Han kyssede mig på kravebenet og gav mig et kæmpekys på kinden ("jeg har jo en kæreste", sagde han), der afsatte et klistret læbepomade-stempel på min kind.
Det var sikkert bare fordi han var småfuld. Og han kan garanteret ikke selv huske den aften, det er trods alt også 3 år siden.
Og nu stalker jeg ham på facebook. Iiih! Han er jo ikke noget for mig. Og han er 7 år ældre end mig og han er ikke engang i tyverne mere. Skræmmende.
Er det nu, der er passende at synge med på Joni Mitchell?

Hej hej

Advarsel: det her er sødsuppesludder for alle pengene.
I dag er det præcis ét år siden, jeg så Ham den fine så meget i øjnene at jeg fik trang til at gøre det altid (nej, det havde intet med Valentins-fis at gøre (desværre, kunne man måske sige)). Selvom jeg ikke tænker på ham dagligt længere og selvom jeg egentlig har det ok med, at det ligesom er et overstået kapitel, så bliver jeg lidt trist alligevel. Men der er nok gode minder til at opveje det triste, så i sidste ende går det vel hen og udligner hinanden. Eller noget i den stil. Hans fine smil er jeg nu stadig ret pjattet med. Og den her sang, som altid vil være fantastisk forår med Ham den fine.

(I øvrigt en ret fin video, den har jeg aldrig set før.)