fredag den 29. oktober 2010

Årh suk

Jeg drømte en fantastisk drøm i nat. Den inkluderede (selvfølgelig) Ham den fine. Og nu bliver jeg helt ked af, at det aldrig kommer til at ske. Vi sidder tre personer i et rum og ser på nogle fotos (eller noget i den stil) på storskærm. Pludselig er jeg ude på gangen og på vej ind i selvsamme rum, da døren overfor går op og Ham den fine træder ud af den. Han går med ind i "mit" rum, hvor de to andre personer (som jeg i øvrigt ikke ved, hvem er) sidder, fordi han er nysgerrig og vil vide hvad jeg laver (yay, han viser interesse!). Jeg sætter mig ned ved et bord, hvor der ligger en bog, jeg er ved at kigge i, Ham den fine sætter sig ved siden af mig og ser med i bogen. For hver gang jeg bladrer i bogen rykker han tættere og tættere på mig på sådan en fin og forsigtig måde. Og til sidst sidder vi helt tæt op ad hinanden, kind mod kind, og bladrer i fotobog. Det er nok en temmelig akavet måde at sidde på (forestiller jeg mig, det er ikke ligefrem noget jeg har prøvet), men det var fantastisk. Hvis det så bare havde været virkeligt...
Senere drømte jeg at vi løb rundt sammen med en hel masse andre, alle mulige underlige steder og hen til et hus, hvor vi skulle ind og spise og alt muligt sært. Detaljerne er allerede glemt. Det eneste, jeg husker, er at Ham den fine hele tiden holder mig i hånden eller rækker ud efter den. Årh, jeg er så meget i underskud på det her område. Dumme drømme, hvorfor sker den slags ting bare ikke for mig?

torsdag den 28. oktober 2010

Status

  • De sidste par dage har jeg gået og nynnet White Christmas.
  • Det har allerede sneet.
  • I dag, da jeg var på vej til toget (i styrtende regnvejr) nynnede jeg Det er i dag et solskinsvejr. Hvor blev min situationsfornemmelse af?
  • Det er meget snart november og tiden går jo helt absurd hurtigt.
  • Jeg får læst en del gode bøger, blandt andet Chokoladeheksen, som er vældig hyggelig og fik mig til at drømme om at være chocolatier med eget chocolaterie.
  • En lejlighed ville i øvrigt ikke være helt tosset at have.
  • I weekenden skal jeg til et arrangement, som jeg egentlig ikke gider, men kan ikke få mig til at melde fra nu, når jeg har meldt mig til. Og det bliver forhåbentlig også ganske fint.
  • Ham den fine spøger stadig, men jeg har efterhånden erkendt, at det aldrig bliver til andet og det kan jeg vist også godt affinde mig med. Nu ved jeg da i det mindste, at jeg kan få følelser af den art for et andet menneske (jeg var faktisk begyndt at tvivle lidt). Så nu mangler jeg bare at møde en, der gengælder dem.
  • Lige om lidt er jeg et år ældre, eksaminerne overståede og så er det juleferie.
  • Jeg er sulten og nu bør jeg nok stoppe med at skrive ligegyldige oplysninger i punktform.

lørdag den 16. oktober 2010

Mmm.

Photobucket
[notebook doodles]

Jeg fortsætter lige med at diskutere med mig selv via diverse illustrationer. Det her er da noget mere positivt end det forrige. Og det er jeg vist mere enig i, det her. For det kan jo ikke passe, at jeg har spildt en masse tid i løbet af de sidste 8(!) måneder, bare fordi jeg kan lide Ham den fine meget bedre, end han kan lide mig. (Okay, jeg har måske nok spildt lidt tid, men jeg har nok også lært et og andet af det hele.)

onsdag den 13. oktober 2010

There. I said it.

Photobucket
[a softer world]

Er det ikke fantastisk, at man kan finde en form for illustration til stort set alle standpunkter?
Men et eller andet sted, så tror jeg ikke på det. Altså illustrationens standpunkt. Det kan da ikke være komplet spild af tid, kan det? Et eller andet får man vel ud af det. Tror jeg. Måske.