Sært.

Shit, hvor er jeg altså en freak. I går aftes kunne jeg ikke falde i søvn og da jeg så havde ligget der og stirret på den firkantede plet af måneskin på gulvet, fik jeg pludselig en tanke; hvad nu, hvis Ham den fine pludselig ringede til mig?! (aner ikke, hvor den idé kom fra) og så begyndte jeg ellers at føre en imaginær telefonsamtale med Ham den fine. Han sagde selvfølgelig ikke så meget (klart nok), så jeg plaprede løs om alt muligt sludder og undskyldte for alt det nonsens jeg havde skrevet i hans notesbog. Det var SÅ mærkeligt og syret, men det er åbenbart det, søvnløsheden gjorde ved mig. Og det er (heldigvis) helt og aldeles usandsynligt at noget af det nogensinde vil ske. For det første vil han aldrig nogensinde ringe til mig (selvom jeg ellers gav ham alle mulige kontaktoplysninger i min pinlige besked i hans bog). For det andet, så vil jeg forhåbentlig aldrig fortælle ham alt det, jeg forestillede mig i går. Okay, en undskyldning for alt det underlige, jeg skrev til ham, ville nok være meget passende, men resten er for pinligt. Hvis jeg nogensinde ser ham igen bliver det garanteret enormt akavet, fordi min semikærlighedserklæring mellem linjerne har skræmt ham fra vid og sans. Tør jeg overhovedet se ham i øjnene igen? (jeg kan sikkert ikke lade være...). Var der nogen, der sagde freak, huh?

Den mystiske sag om hunden i natten

God bog! Fortælleren er en autistisk dreng, som er ekstremt god til matematik og fysik og hader farverne brun og gul. Han tænker fantastisk logisk og er lige så meget Minestryger-nørd, som jeg har været (og jeg tror faktisk, jeg har løst ekspertbanen hurtigere end ham engang). Og jeg tror ikke, jeg nogensinde har læst en bog, hvor så mange sætninger startede med "og". Men det har jeg jo ikke noget i mod, for det er jeg jo selv slem til, især her på bloggen. Nå, men sagen er, at denne bog er så sød og fin, så den bør du læse. Den er også lidt sørgelig på et tidspunkt (jeg begyndte ligefrem at græde, så blød er jeg nemlig), men altså, den er virkelig rørende, synes jeg.
Skal du også have lidt handling for at blive overbevist om, at denne bog skal læses?
Jamen, okay så. Ham her drengen finder sin nabos (eller genbos) hund myrdet i hendes have en nat. Og så beslutter han sig for at opklare mysteriet og det lykkes ham også til sidst. Han finder også ud af en masse andre ting, som jeg ikke vil afsløre her, for så er det jo ikke sjovt for dig at læse den. Men læs den, den er virkelig god!

Borgerligt tusmøke

Jeg har læst en bog, som jeg vil anbefale dig at læse, hvis du har en ledig aften. Den hedder Borgerligt tusmørke og er skrevet af en herre ved navn Simon Fruelund. Den er ret speciel, for man får sådan set bare nogle få informationer om alle de mennesker, der bor i hvert eneste husnummer på Dantevej og i boligblokken Mosehøj og det er jo guf for sådan en som mig, som altid sidder og glor ind i folks huse, når jeg kører forbi i mørke (altså ikke på den creepy måde). Jeg synes ikke rigtig, jeg formår at sælge den så godt, haha. Men altså, I kan læse mere om den her.
Og den tager altså ikke meget mere end en aften at læse, så hvis du synes den er dårlig, så kan du jo bare glæde dig over, at du ikke har spildt mere end et par timer på den.

Langt om længe...

... har jeg fået set Harry Potter og Dødsregalierne, del 1. Og den er jo fantastisk, lige som jeg regnede med. Og som den tudemarie, jeg nu engang er blevet til, så var der flere steder, hvor jeg kæmpede for at holde tårerne indenbords (og det lykkedes, hurra!). Det er så sørgeligt til sidst, stakkels Dobby. Nå, men jeg glæder mig til den sidste del, det kan kun blive godt!

Og nu til noget helt andet. Jeg har formået at klare mit frisørbesøg-nytårsforsæt! Uhh, hvor er jeg altså dygtig.

Let go

Så The Holiday forleden og den var faktisk meget fin (på trods af Cameron Diaz, som jeg tit finder irriterende). På et tidspunkt var baggrundsmusikken Frou Frous "Let Go", som tilfældigvis er en sang Ham den fine har introduceret mig til. Og så kommer jeg jo til at tænke på ham. Og så ser jeg pludselig, hvor meget Jude Law (som i øvrigt er ret pæn i denne film) mindede mig om Ham den Fine. Det er faktisk ret vildt, hvor stor en lighed der var i deres holdning og forskellige ansigtsudtryk. Der hvor Graham (Jude Law) står i døren, da Amanda (Cameron Diaz) har sagt farvel og sat sig ind i taxaen og han så står med hænderne i lommen og skuldrene trukket op (ej, okay, jeg er så meget en freak...), nå, men den positur er bare så meget Ham den fine. Det er helt vildt, altså. Og nu kunne jeg så dissekere filmen fuldstændig og finde alle de steder, hvor Jude Laws ansigtsudtryk er så Ham den fine-agtigt, at man næsten skulle tro de var i familie, men det ville nok være lidt synd for filmen (og eventuelle læsere af bloggen, haha) og desuden ville det bare få mig til at fremstå endnu mere freak-agtig end jeg faktisk er og det er der nok alligevel ikke nogen grund til. Men det er jo vældig smart, for hvis jeg nu kommer til at savne Ham den fine og har lyst til at torturere mig selv lidt, så kan jeg jo altid se The Holiday...

Haps

Det er nok lidt sent at komme med en anbefaling, eftersom sidste afsnit sendes i aften, men det går nok alligevel. Jordens Søjler har kørt som sådan en miniserie på 4 afsnit i denne uge (DR1 fra kl. 21.30) og det er en fantastisk serie! Det er 100 år siden, jeg læste bogen, så kan ærlig talt ikke huske andet end de store linjer, men det kan måske være en fordel, hvad ved jeg. Det gode ved det er, at jeg ved, hvem der dør og hvem der ikke gør. Det ødelægger måske lidt spændingen, men på den anden side, så kan man glæde sig over, at den lækre overlever hele vejen, og så er det jo lige meget med spændingen, ikke?

May I present Eddie Redmayne! Er han ikke smuk?! Det bliver en trist aften, når han ikke dukker op på skærmen i morgen...

Og så har han sjovt nok fødselsdag i dag, han ligner godt nok ikke en på 29, men det er vel heller ikke dårligt. I like!

Nyt (h)år

Så er det tid til alle de der nytårsforsætter.
Opsamling på sidste års, som var følgende:

1. Løb, Mumrik, løb!
2. Drik mere vand.
3. Find ud af, hvad du vil med dit liv (uddannelse).

Og så kan jeg jo klappe mig selv på skulderen og sige, at jeg har været rigtig dygtig, for det er faktisk lykkedes mig at overholde dem nogenlunde.
Godt nok har løberiet stået på stand by, da jeg ikke magter at løbe i meterhøj sne eller har lyst til at brække arme og ben, fordi min løberute er iset til. Men jeg glæder mig faktisk til at komme i gang igen.
Punkt 2 er ret nemt at overholde, når man løber, men også på løbefri dage er jeg blevet god til at drikke 3-5 glas vand ekstra.
Punkt 3 er vist også overholdt. Jeg har i hvert fald en plan. Om det så er det, der viser sig at være alt, hvad jeg har drømt om, ved jeg ikke, men nu giver jeg det en chance (til september...).

Tror ikke jeg vil lave nogle deciderede nytårsforsætter i år, men jeg skal i hvert fald klippes (og helst i januar) og jeg bør nok forsøge at blive klippet minimum to gange i år, for mit hår er virkelig ikke så smukt, når der går 9-10 måneder mellem frisørbesøgene.

Og så skal jeg altså finde en lejlighed og flytte i det her år. Ellers bliver jeg sindssyg, tror jeg.