Karmoisinrødt

Jeg mødte tilfældigvis ham her, da jeg var på vej til eksamen (og han var på vej til en anden eksamen) og nu er den lidt gal igen. Vi sagde bare lige "hej", da vi passerede hinanden og så burde der jo ikke være mere i det. Men jeg kom til at bemærke den måde, han sagde hej på. Ikke fordi det var specielt anderledes end det ellers har været, men jeg bemærkede bare, at han sagde hej på en utroligt blid måde. Hvis man kan sige det sådan. Jeg kan ikke engang genkalde mig hans hej, men det var altså specielt. Blødt. Mildt. Rart. Det er måske bare fordi hans stemme er sådan som den er, eller også har jeg for få problemer, siden jeg kan tænke så meget over et enkelt hej. Jeg ved virkelig ikke, hvad der sker for mig, det tangerer jo sindssyge, det her.

I øvrigt, så har jeg fået et ord på hjernen. Det hænder af og til, at jeg en hel dag (eller flere) får et bestemt ord på hjernen, som jeg så "tænker" (altså siger inde i hovedet - okay, nu lyder jeg endnu mere sindssyg?). Jeg tror også jeg har skrevet om det før herinde, men nu kan jeg ikke lige finde det. Det er heller ikke fordi jeg har ledt så grundigt... Men til sagen: Dagens ord er "karmoisinrødt". Det er på ingen måde relateret til andre tanker, jeg har haft i dag, så er det lidt spøjst. Det er muligvis et ord jeg er stødt på i en af de mange bøger, jeg har læst for nyligt, jeg ved det ikke. Men sådan er det altså bare. Karmoisinrødt.

Siden sidst

... har jeg fået en vabel af at klippe grene over med en tilsyneladende dårlig saks. Kort efter skulle jeg vaske hænder, hvilket medførte vand på nyligt opstået vabel, hvor huden var væk og dermed kom vandet i direkte kontakt med ny hud, der endnu ikke helt har opfattet, at det skal til at være ny hud (beklager, hvis det er lidt for meget information, men jeg er færdig med det, der kan opfattes som ulækkert nu, det lover jeg). Lad mig sige det kort; vand i vabel = smerte! Jeg plejer ellers at have en forholdsvis høj smertetærskel, men det dér, det gjorde sygt ondt. Jeg var faktisk i overhængende fare for at besvime, hvis jeg ikke havde sat mig ned. Hah, jeg lyder svag nu.

... har jeg været til reunion og det var fint og hyggeligt og alting. Men jeg manglede virkelig Ham den fine. Det var som om jeg så ham alle steder, selvom han jo ikke var der. Der var utroligt mange, der på en eller anden måde mindede meget om ham (men de var selvfølgelig ikke helt så fine, overhovedet!). Enten var det påklædningen, profilen, håret, den måde vedkommende gik på eller holdningen generelt (hænderne i lommen på den måde som Jude Law også står på i The Holiday). Men det var måske godt nok, at han ikke var der. Det kunne nok gå hen og blive lidt pinligt.


... har jeg været ude at rejse, og det var fantastisk! Tænk, hvis man havde penge og tid til at rejse jorden rundt, åhhh! Jeg vil!

... har jeg fået en masse afleveringer for og en af dem burde jeg sjovt nok sidde og lave nu, i stedet for at blogge om ligegyldigheder. Sæt i gang!