Vent på mig

En anden ting, jeg fik funderet over på ferien (når jeg ikke lige tænkte alt for meget på personer, som ikke skal tænkes på) var alder. Langt de fleste bedømmer mig til at være langt yngre end jeg er, når de møder mig personligt, mens mange tror, jeg er ældre end jeg er, når de ikke ved, hvordan jeg ser ud. Sådan har det altid været og selvom jeg har vænnet mig til det, kan det nu godt være lidt irriterende, at folk tror, jeg stadig er teenager, men det må vel komme mig tilgode senere...

En anden ting, der har med min alder at gøre, er, at til tider føler mig bagud. Hvis jeg havde taget den direkte vej, kunne jeg have været student for 3 år siden, så størstedelen af dem, jeg har gået i folkeskole med er jo for længst startet på universitetet og hvad ved jeg. Der er også flere, der har købt hus sammen med deres kærester og nogle stykker har også fået børn (der dog ikke har været planlagt, så det tæller måske ikke helt på samme måde).
Det er ikke fordi jeg fortryder den vej, jeg har taget, jeg har ikke så travlt. Og jeg kan da trøste mig med, at jeg langt fra var den ældste i klassen, der dimitterede i sommers.

Endelig!

Så er jeg langt om længe færdig med at indhente alt det, folk har skrevet, mens jeg var på ferie. Og det var ikke så lidt, når det tager flere dage at komme igennem! Men jeg har også spenderet lidt af min tid væk fra skærmen. Faktisk har jeg været forholdsvis effektiv i dag, jeg har nemlig gjort rent på værelset - en ting, jeg har udskudt i flere måneder (det begyndte egentlig at være lidt pinligt), men jeg kunne jo ikke gå rundt og gøre rent, når jeg skulle læse til eksamen, vel.

Jeg ville egentlig gerne have flere billeder på min blog, men er ikke så god til bare at sætte et billede ind uden nogen særlig grund. Det må jeg altså øve mig lidt på (og jeg har tons af smukke billeder på computeren, så hvad venter jeg på?). Men i aften er jeg doven (har jo også nærmest udrettet mirakler i dag med den rengøring), så det må vente til en anden dag.

Return of the mumbling

Måske lidt dårlig stil at hoppe over på en ny blog for derefter at forlade den i forholdsvis lang tid, men jeg skulle altså på ferie og der er nok ikke nogen, der er døde af mit fravær. Men nu er jeg tilbage, hurra for det!
Jeg startede min ferie med at tænke lidt for meget på Den Uarkivérbare, fordi jeg kom til at se på billeder af ham på facebook. Forbandede facebook! Men på den anden side skal man jo tænke på et eller andet, når man sidder i en bil mange timer dagligt og så har jeg måske fået tænkt så meget på ham, at jeg ikke behøver gøre det mere, yes?
Jeg har set en masse ting og sager, og det har været godt at opleve lidt nyt, men det er fantastisk at være hjemme igen og ikke længere være nødt til at stå og børste tænder i regntøj i skummel belysning. Det er nu også rart nok at have internetadgang igen, selvom jeg faktisk ikke har savnet det så meget, som jeg havde troet. Og så drømte jeg en af de første dage også en underlig drøm med min oldlærer som special guest star. Det var lidt sært, men det kunne have været værre (hvis han havde været 25 år yngre havde han været sådan en, jeg ville gå og sukke efter, er jeg overbevist om).

Jeg har en masse blogs, der skal læses, det er jo lige til at få stress af. Jeg er knapt nok halvvejs og jeg tror, jeg bliver nødt til at tage en lille pause nu, hvis jeg ikke skal få blog overload.

Eremit

Weekend i eremittilstand. Helt uvant har jeg præsteret at se hele seks film. At det så var nogle rimelig ligegyldige film, som jeg knapt kan skelne fra hinanden, fordi de handlede om kvinde omkring de 40 møder purung mand i 20'erne og ih-åh, hvad skal jeg gøre, han er så ung og jeg er så gammel eller et ungt par, hvor han vil ikke binde sig og hun vil have børn, så nu dater hun en kedelig type i stedet, men så kommer ham den useriøse til fornuft samtidig med at broderen til den useriøse indrømmer sit utroskab og bliver taget tilbage af konen og så ender det alt sammen i fryd og gammen. Man må jo tage hvad man har i nærheden og om ikke andet, så var der da lidt øjenguf i de fleste af filmene.
Det har nu været meget rart med sådan en hel weekends alenetid. Så kan man falde i staver i aftensolen og filosofere lidt over tilværelsen. Og man kan se fjollede tøsefilm, som man egentlig ikke er meget for at indrømme, at man faktisk hyggede sig med på trods af deres ligegyldighed.

Saturday in the park

Chicagos sang er jo skræddersyet til at være dagens sang i dag. Det slog mig lige, at det både er lørdag og the 4th of July i dag. Jeg har dog ikke været i parken, der er alt for langt til parker herfra. Overvejede i stedet at cykle i skoven, men har vist besluttet, at jeg ikke gider og hellere vil se en film. Så er det bare lige at vælge...

Don't blame it on the sunshine

Det er jo snart en gammel nyhed med Michael Jacksons endeligt, men jeg er altså bare langsom. Mest fordi jeg egentlig ikke har noget særligt forhold til manden eller hans musik. Det er ikke noget, jeg er vokset op med, og det er ikke musik jeg aktivt har opsøgt. Hvis det tilfældigvis er blevet spillet, har jeg hørt det, og jeg kender da også nogle omkvæd.
Første gang jeg hørte Michael Jacksons musik var da jeg gik i 3. klasse, og vi fik en lidt alternativ vikar i musik, der viste os Dirty Dancing og Michael Jackson musikvideoer. Det var Thriller, og jeg synes vist zombierne var noget uhyggelige, men jeg kan overhovedet ikke genkende sangen.

På det seneste har jeg faktisk hørt mere af hans musik end nogensinde. Eller det vil sige en enkelt af hans sange, ikke fremført af ham, men af Jason Mraz og en eller anden, for mig ukendt, hollænder. (Er det ikke fantastisk, som jeg kan få alting til at handle om Mraz? Haha). Sangen er Billie Jean og jeg må indrømme, at jeg bedre kan lide Jasons version end Michaels (ikke at den er dårlig...), men jeg har jo altså en svaghed for Jason, som nok spiller ind.


Og til sidst får I lige den Michael Jackson-sang, der nok er min favorit, hvis jeg skal vælge (lige nu i hvert fald), Blame it on the boogie.