tirsdag den 4. september 2012

...



Jeg kan jo passende bruge pausen i Toppen af poppen på at blogge en lille smule. Jeg har pludselig fået øjnene op for Mads Langer og hører dagligt Fact-Fiction og Overgir Mig Langsomt (jeg elsker 0:21-0.23 i sidstnævnte og kan ikke lade være med at bevæge mig i takt til det stykke).


Studiestart er så småt veloverstået, selvom det først er i næste uge at vi går "rigtigt" i gang. Men det er jo meget godt at starte blødt ud. Jeg har i øvrigt besluttet at jeg skal være supersocial nu. Har allerede deltaget i en fest og har et par stykker til indenfor den nærmeste fremtid, hvilket vil sige, at jeg (når de fester er ovre) har været til 4 fester på en måned. Det er jo nærmest min årskvote, der er klaret der. Nå, men jeg har (havde) jo en skjult dagsorden i forbindelse med alle de hersens fester og det er (var), at jeg så ville få chance for at være i Tutorens selskab. Og det er jo vældig fint, hvis ikke det lige var fordi han har valgt at tage udenlands hele semestret. Hurra. Nå, men det går jo nok alligevel, det er jo godt at være social uanset, hvem der er tilstede. Og han kommer vel tilbage igen og så er jeg i træning med at være social og så er det måske ikke så akavet. Hvad ved jeg. Det kan også være det bliver totalt akavet uanset hvad. Det gør det sikkert, hvis jeg kender min generthed ret. Og det tror jeg nok, jeg gør. Det får vi at se. Om lang tid.