Photobooth

[PostSecret]

Nettet er jo en uudtømmelig kilde af mere eller mindre fine illustrationer, der indeholder statements til enhver anledning.

Jeg har tænkt meget på ham i dag. Med smil på læben. Jeg savner ham. Akkurat som jeg ganske sagte fortalte ham, at jeg ville komme til, den dag vi krammede farvel.

Bryllupper en masse

Så fik jeg lige at vide, at endnu en af mine gamle klassekammerater er blevet gift. Det er jo helt sindssygt, som der er gået inflation i det dér ægteskabs- og familiestiftelseshalløj blandt mine tidligere klassekammerater og andre bekendte! Ikke mindre end fire bryllupper har fundet sted hen over sommeren (og det er bare dem, jeg har hørt om, der kan sagtens have været flere) og der kommer flere og flere babybilleder på facebook. Det er jo crazy, jeg kan slet ikke følge med. Jeg synes godt nok det er tidligt, at blive gift som 23-årig, men vi er jo ikke alle ens, så jeg nøjes bare med at måbe lidt, når jeg får nys om alle disse ægteskabsindgåelser, og glæder mig lidt over, at jeg sandsynligvis har god tid, før den slags sker for mig. Jeg er slet ikke voksen nok til den slags, haha.

Millionæraspiranter i TV

En god ting (og der er mange, der også er meget bedre) ved efterår er, at der ikke længere er genudsendelser i hobetal i fjernsynet og det er meget rart, når man efter en ualmindeligt lang mandag eftermiddag kommer hjem og egentlig ikke orker noget særligt. Så er en ny omgang Hvem Vil Være Millionær altid godt. Og der er en lille chance for, at man rent faktisk også bliver lidt klogere oven i købet. Ren win-win!
Især, når Thomas Hartmann er med. For han er da egentlig meget pæn (jeg er lige i mit overfladiske hjørne) og når han så begynder at brillere med sin vilde viden om blandt andet om skudår, så kan man da ikke andet, end at blive lidt blød i knæene. Åhh, jeg er så nem, haha!

September

Så er det allerede september og efterår. Der kan man bare se, og så skulle jeg pludselig på skolebænken igen. Det er faktisk hårdere, end jeg lige havde regnet med, når man har været vant til ikke at have et fast skema i så lang tid. Men det går nok, især fordi det kun er deltidsstudie, så jeg slapper stadig af i stor stil. Det er nok også meget godt for mig, at få andre ting at tænke på, så jeg ikke bruger størstedelen af min tankevirksomhed på en vis person...

Nå, men ellers har jeg ikke så meget at fortælle, bortset fra, at jeg har en Kim Larsen-sang på hjernen (nogle gange er forældre-musik meget rart).