mandag den 21. januar 2013

Da vi skulle fejre overståede eksamener lagde ham studiekammeraten, som jeg skrev om allersidst i seneste indlæg, armen om mine skuldre. Det var enormt rart. Jeg lagde min arm om ham og så gik vi to-tre skridt, før jeg af uvisse årsager var så snothamrende dum at slippe ham. Og så slap han også mig. Og så fortrød jeg med det samme, at jeg havde sluppet ham. For det var virkelig rart. Beviset på, at jeg virkelig trænger til kropskontakt. Og en arm om skuldrene er ikke værst, heller ikke selvom det bare er en rar vennearm. For det er bare varme vennefølelser, jeg har for ham. Og tror det er det samme for ham. Så det er jo godt. Han er også alt for ung til mig. Jeg kan heller ikke se os sammen på den måde. Nå, men da vi så skulle sige farvel, lagde han op til noget high-five-agtigt, mens jeg mere havde gang i noget kram og så endte det med et akavet halv-kram. Det var lidt kikset. En anden gang nogen lægger armen om mine skuldre, så skal jeg altså være lidt bedre til at tage imod. Basta.

torsdag den 10. januar 2013

Om to eksamener har jeg to ugers ferie og jeg glæder mig helt vildt, selvom jeg jo nærmest lige har haft juleferie. Men har så godt som levet på uni siden nytår, så det er ret tiltrængt med sove længe-dage. Jeg glæder mig!

Og så kan jeg jo ikke blogge her uden at skrive noget om alle mine crushes, haha! Nå, men jeg har fundet ud af, at jeg åbenbart er mere overfladisk end jeg umiddelbart troede. Forleden fandt jeg nemlig et billede af ham Tutoren, som jeg har dagdrømt om længe. Og han havde seriøst det grimmeste skæg og så blev jeg helt... NEJ?!? Shit, det ser dumt ud. Normalt har jeg ikke noget imod skæg, men i den mængde der, er det godt nok lige i overkanten. Især fordi det ikke klæder ham. Og nu synes jeg lidt, at jeg er dum, fordi jeg nærmest havde lyst til at afskrive ham som en potentiel mulighed, bare pga. hans skæg. Overfladisk, det er mig (åbenbart). (Jeg satser lidt på, at det bare er et flip han har, eller at det bare var et ekstremt dårligt billede... Måske skal jeg bare se ham IRL for at kunne vurdere det).

En anden ting er, at jeg pludselig har fået varme følelser for en af mine medstuderende (ikke Studieduden, men ham crusher jeg også stadig på...). Det er heldigvis kun på venne-måden, men alligevel har jeg lidt lyst til lige at røre ved hans skuldre, når jeg går bagom hans stol... Tror bare jeg generelt mangler at røre ved nogen. Det må være det, der er galt. Kom og giv mig et kram, en eller anden!