Halløjsa

Det slog mig lige i går, at de sidste tre statsministre, vi har haft her i landet, alle sammen hedder Rasmussen til efternavn. Det er da lidt sjovt, hva'? Lad os håbe det er slut med Rasmussen-tiden, det er vel også på tide efter 18 års Rasmussen-styre. Indrømmet, det er nogle vilde observationer, jeg gør mig, når jeg sidder og stener om aftenen.

Nå, men siden sidst er der sket en hel masse halløj, såsom studiestart (som egentlig slet ikke var så skræmmende som frygtet) og flytning til egen lejlighed (som faktisk var mere frygtindgydende end jeg havde forestillet mig - det første døgn var mildest talt forfærdeligt).

Jeg fik forresten aldrig talt med ham Charmøren, som jeg ellers havde tænkt mig til studiestarten. Da jeg endelig fik øje på ham i mængden turde jeg alligevel ikke rigtig. For hvad skulle jeg sige andet end "hej"? Det var li'som lidt for tamt. Bare at sige hej og så derefter stå i pinlig tavshed (hvilket han nok ville have forhindret, men alligevel...). Og så er jeg i øvrigt holdt lidt op med at være forgabt i ham. Men nu har jeg så udset mig en anden på studiet, som tilfældigvis ligner ham ret meget. Ham her studieduden er bare pænere (alt for pæn til mig, sikkert). Jeg kunne godt bruge en slukknap til den del af min hjerne, der udtænker alt det her om random fyre, jeg ser i daglidagen...