Livstegn

Hvis nu livet havde været lutter lagkage og alting gik, som man gerne ville, så ville grunden til, at jeg ikke har tømt mit tankemylder ud her på domænet de sidste tre måneder være, at jeg havde sindssygt travlt med mit nye spændende job, som jeg elsker over alt på jorden. Og måske også at Den Perfekte pludselig havde fået øjnene op for mig og havde scoret mig, så jeg ikke ville have tid til meget andet end at kysse på ham og passe mit arbejde. Men det er ikke tilfældet, for der har ikke været så meget lagkage over mit liv på det seneste, på trods af at jeg troligt har set samtlige afsnit af Den Store Bagedyst...

Den egentlige grund er ganske enkelt at jeg prøver at udholde tilværelsen som dagpengemodtager. Og det har da sine lyse sider, og var ikke så slemt i starten, men det meste af tiden er det ret nederen efterhånden. I hvert fald lige for tiden. Så det er bare super.
Og det har den effekt på mig, at jeg ikke får lavet særlig meget andet end at passe mine jobsøgningspligter og derudover bare spilder min tid på ligegyldige ting. Jeg bor et midlertidigt sted, som jeg skal flytte fra så snart jeg får et job, og det gør at jeg på sin vis har sat hele mit liv på pause, fordi det jo ikke kan betale sig at engagere sig i noget særligt her, hvor jeg er, når jeg alligevel (forhåbentlig) er på vej videre. Så jeg sumper for vildt og det tror jeg ikke er så sundt i længden, men det er virkelig svært at komme i gang med noget. Jeg hader det lidt.

Nå, men ikke et indlæg uden lidt skriblerier om mit ikke-eksisterende kærlighedsliv eller mine særdeles eksisterende crushes. Selvom der ikke er så meget at fortælle. Det var den korte version, den lange version følger her:
Meget overraskende har jeg faktisk haft utrolig let ved at slippe tanken om Den Perfekte. Det er vel noget med "ude af øje, ude af sind", andre forklaringer er der vist ikke. Jeg har nærmest ikke skænket ham en tanke siden starten af juli, hvor alt pludselig kom til at gå op i jobsøgning. Overvejede om jeg skulle lykønske ham på hans fødselsdag forleden, men blev enig med mig selv om at det ville være for sært, når vi ikke havde haft kontakt siden afslutningen og vores vi-ses-kram. Jeg blev godt nok en lille smule blød om hjertet, da jeg tilfældigt så et gammelt billede af ham på facebook, men samtidig tænkte jeg også at det var helt ude i hampen at tænke, at vi skulle have noget særligt sammen. Så, ja, jeg ved ikke. Det var så det crush.

Og så skulle man måske tro at jeg har udviklet et nyt crush på en eller anden, men jeg er simpelthen ikke eksponeret for nogen længe nok til at det rigtig bider sig fast. Det tog lige et par dage at ryste ham fra drømmen af mig, men ellers har der været ret stille på den front, hvis vi ser bort fra det gennemborende blik jeg fik fra Christopher under en koncert, som gjorde mig en kende forfjamsket i øjeblikket. Men ligefrem at udvikle et Christopher-crush, det er jo fjollet (af mange årsager).
Nu kan jeg vist ikke skrive mere om så lidt, så jeg må nok erklære min overspringshandling for slut og vende tilbage til den jobansøgning...