Denne her sang kan man passende lytte til...
Jeg er nu gået lidt ind i en sort-seer-fase i forhold til Den Perfekte. Har igen været på bytur med en flok fra studiet. Til at starte med deltog jeg primært fordi der måske var en chance for at Den Perfekte ville støde til senere, men det var sådan set meget hyggeligt og sjovt, selvom han ikke var der. Da jeg så småt begyndte at overveje, om jeg bare skulle tage hjem, kom der pludselig en flok og joinede os, hvor han var iblandt. Og straks forsvandt tanken om at gå hjem. Men altså... jeg er ret sikker på, at han godt kan lide mig på vennebasis, men så nok heller ikke mere end det. Det virkede i hvert fald ikke sådan på hans opførsel. For eksempel sad vi på et tidspunkt ved siden af hinanden, hvor der blev spillet en eller anden sang, hvor man sidder med armene over hinandens skuldre og vipper fra side til side (er der et navn for den slags?) og der lagde han først armen om mine skuldre, da han nærmest fik besked på det og han fjernede den også ret hurtigt igen (det gjorde jeg så også selv, men ja...). Der havde det jo været oplagt at lade armen hænge, hvis han var interesseret i lidt nærkontakt. Så ja. Lige nu er jeg sådan lidt... så kan det også være lige meget. Men vi vandt da nogle af drukspillene, hvor vi var på hold sammen, så det blev til en del high fives, men det er jo også meget venne-agtigt.
Vi er alligevel også for forskellige, som jeg vist også har nævnt herinde før. Vores sociale behov kan nok faktisk næsten ikke være mere forskellige, end de er. Hmm. Så nu er min taktik, at jeg vil nyde hans øjenkontakt så meget som overhovedet muligt, mens jeg har chancen, og så damper min fascination forhåbentlig lidt af, når sommerferien er over os og jeg ikke kommer til at se ham på daglig basis.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar