Faktisk er der ikke så meget gåde over, hvorfor jeg bliver ved med at se på det billede, jeg fablede om i går aftes. For der er jo gode minder i det billede, og så er det vel ikke så underligt, at det er rart at kigge på. Jeg skal måske bare lige overveje, hvilket humør jeg er i, før jeg begynder at grave det frem i billedearkiverne, så jeg ikke ender som et tudefjæs hver eneste gang...
Men det er jo når jeg er i længselshumør, at jeg har allermest lyst til at se på det, fordi jeg savner at kunne se på ham hver dag. Bare at være i nærheden af ham generelt.
Det her er virkelig bare for fjollet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar