Beklager, at alt herinde har handlet om Ham den fine de sidste lange stykke tid, men det er godt at få det ud, og der er ikke så meget andet indhold i mit liv lige pt (hvor ynkeligt det end lyder).
Mit løbeprojekt går faktisk rimelig godt, bortset fra den 1½ uge, hvor jeg så mig nødsaget til at holde fri før det udviklede sig til en løbeskade (fantastisk at det sker allerede efter få uger...). Nå, men derudover har jeg holdt planen til punkt og prikke, selvom det betød regnvejrsløb flere gange. Jeg er heller ikke ved at dø efter to minutters løb, så der sker helt sikkert fremskridt. (Som om det interesserer andre end mig selv...)
Det var ellers meningen, jeg ikke ville skrive om Ham den fine nu, men drømte om ham igen i nat. Og det var en sær drøm, men vi var gode venner og så skulle han pludselig have et barn sammen med en eller anden og så vågnede jeg. Og jeg har glemt størstedelen af det.
Og nu kom jeg til at tænke på den aften, hvor der var te-hygge oppe under loftet og han rystende på hovedet begyndte at parodiere alle dem, der udtaler Bon Iver på engelsk, i stedet for fransk, og jeg sad bare og smilede enormt meget til ham, fordi han talte til mig og fordi han har den mest fantastiske accent, som jeg pludselig savner rigtig meget. Og de øjne dér... Og jeg skal virkelig vænne mig af med at starte alle mine sætninger med "og".
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar