Coffee and TV

Det gode ved at have oceaner af tid til egen disposition er, at man kan nå at se en hel masse ligegyldigt fjernsyn. Først er der Joey på zulu, derefter Dharma og Greg efterfulgt af Venner og vupti, så er det gået 2 timer.
Det er næsten som at være tilbage i sin handelsskoletid, hvor man havde lange frieftermiddage, fordi lektiemængden var lig nul og man fik tidligt fri (ikke at jeg savner den tid synderligt meget), bortset fra at Joey ikke fandtes dengang.

Dengang gik jeg og drømte om at blive mere Dharma-agtig, flyvsk og farverig, og det er jeg også blevet på nogle punkter (men det er altså ikke seriens skyld), men jeg har nok stadig flest ligheder med Gregs personlighed. Okay, jeg mangler seriøst noget at gå op i, når jeg sidder og skriver sådan noget, haha.
Og så er det jo godt at det snart er slut med al den fritid, jeg skal nemlig på eventyr igen! Det bliver godt at komme ud og møde nye mennesker og prøve nye ting, jeg glæder mig!

Al den tv-snak mindede mig lige om Blurs Coffee and TV , en sang jeg var ret vild med på det tidspunkt (jeg kan bedre lide album-versionen, men der er embedding slået fra, så jeg må nøjes med at poste denne).