Krystal

I modsætning til mange andre, så har jeg intet imod den lange isvinter og frostgrader, der slår rekorder. Jeg længes ikke mod forår og sommer, i hvert fald ikke lige nu, og frosten måtte for min skyld gerne vare lidt endnu. Findes der noget smukkere end frostsne og solskin på en gang? Det tror jeg næsten ikke, der gør.
I går formiddags var noget af det smukkeste og mest fortryllende nogensinde. Solen skinnede på de millioner små iskrystaller, der dækkede jorden og træerne, så det hele glitrede og glimtede som tusinder af diamanter, strøet ud over alt i løbet af natten. Jeg kunne have set på det i en uendelighed, det var fantastisk.
Jeg elsker i øvrigt at sneen er blevet så hård, at man kan vandre afsted ovenpå driverne, det gør det af en eller anden grund meget sjovere at gå. Og så kan man jo se verden fra en ny højde og se, hvordan alting ville se ud, hvis man var 2½ meter høj.

(Det, at jeg for tiden kun behøver at gå ud, hvis jeg har lyst til det, og ikke skal stå op i mørke for at gå på arbejde eller i skole, har måske en indflydelse på mit positive syn på vintervejret, men så kan man jo sige det er perfekt timing med en smuk isvinter, når jeg har tid til at nyde det).