Drømte mig en drøm...

Jeg drømte en ret uventet drøm i nat (ikke fordi jeg går og planlægger mine drømme, men altså, I ved). Jeg var på uni til et eller andet arrangement, det var noget oplæg eller udstilling eller noget og der var ikke ret mange folk, tror jeg ikke. Alt er faktisk meget tåget i den her drøm og alting sker meget pludseligt og fragmenteret, i forhold til de fleste af mine drømme, hvor jeg altid har et klart indtryk af hele "scenen" og handlingsforløbet.

Nå, men hende fra mit studie, der tit virker lidt sur, var der. Og en gut fra årgangen over os, som jeg aldrig har talt med (i virkeligheden), men har haft et lille godt øje til for lidt over et års tid siden (også i virkeligheden). Der er ikke den store handling i den her drøm (så vidt jeg husker), indtil ham den pæne gut pludselig står bag mig og fletter fingre med mig. What? Min sure medstuderende sender os et lidt sært misbilligende, men også lidt smilende, blik, da vi alle pludselig skal til at gå.
Vi fortsætter vores fingerfletteri på vej ned ad trappen og ud af bygningen, på vej mod hans lejlighed, åbenbart. Det er meget uskyldigt og forsigtigt, trygt og fint, at gå og flette fingre med ham gennem byen. Og jeg spørger ham, hvor han bor (yay, jeg tør tale med ham!), han svarer og så er vi der i løbet af ingen tid. Eller, vi er i hvert fald i et sted meget tæt på, måske det er en alternativ opgang eller en opholdsstue eller noget. Igen, alt er sært usammenhængende. Men vi skal lave et eller andet, så vi sidder ved et bord sammen med en roomie eller to(?), som pludselig dukker op. Jeg har ingen erindring om, hvad det er der skal ordnes, men jeg sidder lænet ind over bordet og ser på at hans roomies ordner det. Den pæne gut kommer hen og sidder ved siden af mig, lidt mere tilbagelænet, men uden rigtig at røre os kommer vi til at sidde tættere og tættere. Jeg kan mærke hans blik på mig, så jeg ser tilbage og vi har en virkelig intens øjenkontakt, hvor vi bare sidder og smiler til hinanden. Øjenkontakten brydes, jeg observerer, hvad roomien laver, indtil den pæne guts blik får mig til at se tilbage på ham igen. Vi sidder klinet op ad hinanden, igen meget uskyldigt side om side, men varmen stråler fra hans krop mod min. Og fra hans øjne og smil. Jeg fornemmer, at han gerne vil sige noget, men det går en rum tid før han får spurgt om jeg ikke vil med op og spise med i aften. Jeg accepterer, vi fortsætter vores intense smil og øjenkontakt og så vågner jeg.

Totalt antiklimaks at vågne på det tidspunkt! Det irriterede mig virkelig at man ikke kan lukke øjnene og vende tilbage til en drøm, man lige er vågnet fra. Måtte selvfølgelig google ham, da jeg tog mig sammen til at stå op. Han er stadig pæn, men det er heller ikke mere end et par måneder siden jeg spottede ham på fortorvet en morgen, jeg cyklede til uni, så det vidste jeg sådan set godt. Det er så sært, at det var ham, der dukkede op i drømmen. Ville det ikke have været mere oplagt at det var en, jeg måske havde haft lidt mere kontakt med? The mind works in mysterious ways...