Jeg drømmer de særeste drømme for tiden. Den anden dag drømte jeg, at jeg sad med ham dér, jeg også skrev om sidst (lad os kalde ham Charmøren) midt på fortovet ved et bord. Der sad også nogle andre, som jeg ikke aner, hvem var, og så sad vi og spiste. Pludselig spørger ham Charmøren om jeg vil bytte med Maja (som åbenbart er hende, der sidder på den ene side af ham - jeg sidder ved den anden side). "At bytte med Maja" betyder tilsyneladende, at jeg skal kysse ham, så jeg kysser ham på kinden. Og så siger han, at jeg også skal kysse ham på munden, men det vil jeg ikke, når alle de andre sidder og kigger (haha, hvor lyder det fjollet, når jeg skriver det ned). Og så vågner jeg. Så er det jo ikke så sært, at man egentlig ikke gider stå op, når man ved at dagen står på eksamenslæsning, suk.
Jeg ved virkelig ikke, hvorfor han har invaderet min underbevidsthed på den måde, det er jo helt grotesk.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar