Karmoisinrødt

Jeg mødte tilfældigvis ham her, da jeg var på vej til eksamen (og han var på vej til en anden eksamen) og nu er den lidt gal igen. Vi sagde bare lige "hej", da vi passerede hinanden og så burde der jo ikke være mere i det. Men jeg kom til at bemærke den måde, han sagde hej på. Ikke fordi det var specielt anderledes end det ellers har været, men jeg bemærkede bare, at han sagde hej på en utroligt blid måde. Hvis man kan sige det sådan. Jeg kan ikke engang genkalde mig hans hej, men det var altså specielt. Blødt. Mildt. Rart. Det er måske bare fordi hans stemme er sådan som den er, eller også har jeg for få problemer, siden jeg kan tænke så meget over et enkelt hej. Jeg ved virkelig ikke, hvad der sker for mig, det tangerer jo sindssyge, det her.

I øvrigt, så har jeg fået et ord på hjernen. Det hænder af og til, at jeg en hel dag (eller flere) får et bestemt ord på hjernen, som jeg så "tænker" (altså siger inde i hovedet - okay, nu lyder jeg endnu mere sindssyg?). Jeg tror også jeg har skrevet om det før herinde, men nu kan jeg ikke lige finde det. Det er heller ikke fordi jeg har ledt så grundigt... Men til sagen: Dagens ord er "karmoisinrødt". Det er på ingen måde relateret til andre tanker, jeg har haft i dag, så er det lidt spøjst. Det er muligvis et ord jeg er stødt på i en af de mange bøger, jeg har læst for nyligt, jeg ved det ikke. Men sådan er det altså bare. Karmoisinrødt.