Hej hej

Advarsel: det her er sødsuppesludder for alle pengene.
I dag er det præcis ét år siden, jeg så Ham den fine så meget i øjnene at jeg fik trang til at gøre det altid (nej, det havde intet med Valentins-fis at gøre (desværre, kunne man måske sige)). Selvom jeg ikke tænker på ham dagligt længere og selvom jeg egentlig har det ok med, at det ligesom er et overstået kapitel, så bliver jeg lidt trist alligevel. Men der er nok gode minder til at opveje det triste, så i sidste ende går det vel hen og udligner hinanden. Eller noget i den stil. Hans fine smil er jeg nu stadig ret pjattet med. Og den her sang, som altid vil være fantastisk forår med Ham den fine.

(I øvrigt en ret fin video, den har jeg aldrig set før.)