You're just too good to be true

Vi stod udenfor, Ham den fine og mig, han gav mig verdens længste og bedste kram (endnu bedre end vores farvelkram, der efterhånden ligger flere måneder tilbage - man skulle ikke tro, det var muligt). Selv da jeg prøvede at slippe taget, så han kunne få lov til at slippe ud af min omfavnelse, hvis han ville, slap han ikke taget det mindste. At føle sig heldig. Og så stod vi bare sådan, mens vi snakkede og pjattede, som om det var den mest naturlige ting i verden, at kramme hinanden så hårdt og længe. Da vi langt om længe slap taget (jeg ville ikke have haft noget imod at stå der endnu), spurgte han om jeg ikke ville gå med ham ned til byen. Og jeg blev befippet og overrasket og ovenud lykkelig. "Om jeg vil med dig? Har du spurgt den rigtige? Vil du følges med mig ned i byen? Selvfølgelig vil jeg det, der er intet, jeg hellere vil!". Sommer, smil og solskin.
Og slam! Så ringer vækkeuret og man bliver revet ud af det lille stykke af heaven, som man havde opbygget i sin drømmeverden... og så går man resten af dagen og kan ikke rigtig tænke på andet. End ham. Too good to be true, det burde jeg jo have sagt mig selv.

You're just too good to be true
Can't take my eyes off you
You'd be like heaven to touch
I wanna hold you so much...