tirsdag den 20. juli 2010

Gid, det var sandt

Photobucket
[learnsomethingeveryday]

Jeg bør snarligst begynde at praktisere den del af mine nytårsfortsætter, der omhandler løb. Jeg har nemlig til min store gru konstateret en begyndende muffin-effekt ved bukselinningen. Oh skræk, oh ve! Det ser ud til, at jeg langt om længe er kommet ud over undervægtig-stadiet, som sundhedsplejersken var lidt nervøs for, at jeg aldrig ville komme ud af, da jeg gik i 5. klasse (ikke at det nogensinde har været kritisk)...
Jeg begynder så småt at tro en tidligere klassekammerat, der påstod, at man så snart man havde rundet de 20 godt kunne forberede sig på, at man ikke længere ville kunne spise hvad som helst uden at man ville tage på. Meeen det er jo ikke fordi jeg lige har rundet de 20, så helt ret vil jeg altså ikke give hende.

I øvrigt er jeg er også i elendig form (hvilket nu ikke er noget nyt), så jeg må nok hellere snart sparke mig selv i gang, hvis jeg ikke skal ende som muffin eller det, der er værre.

Jeg er allerede begyndt i det små. Siden hjemkomst fra ferie har jeg lavet mavebøjninger hver aften, og kan hermed konstatere at der stadig gemmer sig nogle rimelig ok mavemuskler derinde. Det er trods alt meget rart at vide. Og jeg har minsandten også udprintet et løbeprogram her til morgen, og jeg har alt det basale udstyr, så hvad venter jeg på?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar