Positive ting

Nogle gange er små lege helt fantastiske. Sådan nogle lege, hvor alle bliver udstyret med et skriveredskab og et stykke pap på ryggen, og man så skal gå rundt og skrive positive ting om den person, hvis ryg pappetstykket er fastmonteret på. Således lykkedes det mig nemlig at give ham den fine ikke bare et, men hele to komplimenter, som jeg nok aldrig ville have fået givet ham, hvis det ikke var fordi jeg tog mig sammen til at gå hen og skrive på hans papstykke. Ikke bare en gang, men hele to gange. "Just forgot something". "Oh God". Ja, okay, lyd lige lidt mere glad for at jeg rent faktisk overtalte mig selv til at gå hen til dig endnu en gang for at skrive endnu en bunke pæne ord. Men hvad kan man forvente, når han har svært ved at modtage komplimenter (det var i øvrigt bare fuldemandssnak, den samtale, jeg overhørte...)
Nu er det ikke fordi det var de vilde kærlighedserklæringer, jeg skrev (det ville nok også være lidt tåbeligt, eftersom han kun kan gætte på, hvilke ord, der kom fra min pen), men lidt har vel også ret. Og det her er faktisk et ret stort fremskridt, at jeg rent faktisk turde skrive noget - hele to gange. Det indikerer vel lidt, at jeg synes om ham, men hvis han har lagt mærke til, hvor meget jeg har kigget på ham gennem de sidste par måneder, så burde han allerede have det på fornemmelsen...
Siden legen har jeg selvfølgelig fundet på tusind andre ting, jeg også kunne have skrevet, måske jeg bare skulle finde et stykke kompliment-karton og så ellers begynde at skrive... (og så er jeg da sikker på, han bliver skræmt fra vid og sans, no?)