Sne er nu smukt. Frostgrader bider i kinderne, sneen knaser under mine støvler. Minder lidt om en skydelyd fra et futuristisk bipspil, hvilket gør det fuldstændig umuligt at bevæge sig lydløst gennem skoven. Og dog. Rådyret mestrede disciplinen. Så elegant, springende gennem den snedækkede lysning.Jeg gik en ny vej i den mennesketomme skov. Tænkte at sneen kunne lyse op, så der ikke virkede så dystert på den nye sti. Det gav alligevel et sæt i mig, da en fugl brød stilheden med sine baskende vinger.
Nytårsaften gik i øvrigt fint. Ikke noget vildt og spektakulært, men det er nok sådan jeg bedst kan lide det, når alt kommer til alt.
Og så smider jeg lige et link til en af de allerfineste jule/vintersange, jeg kender. Nej, jeg sætter videoen ind i stedet, selvom jeg faktisk har haft den på bloggen før, men det var den gamle blog, så det tæller jo ikke helt, vel? Og så passer den jo perfekt til dagens titel, så jeg er jo faktisk nødt til at poste den, ja.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar