Han skal skrives ud

Jeg tror ikke, jeg nogensinde bliver klog på, hvad jeg føler for Rejsefællen. De sidste måneder har jeg til tider befundet mig i en døs af dagdrømmeri, hvor han pludselig havde et eller andet skær over sig, som om han var indhyllet i et slør af ren og skær glitrende herlighed. I starten var det tit, jeg så ham i det lys, men det blev sjældnere, jeg begyndte at være realistisk, fornuftig - og pludselig var det væk og jeg troede, jeg var kureret. Realitetssansen ramte mig, han er jo ikke noget for mig, og i øvrigt er det ret åbenlyst, at han ulykkeligt sukker efter en anden. Siden da har jeg stort set formået at se på ham, uden at indhylle ham i mine drømmeslør. Forsøgte måske lidt at kaste sløret over på en anden - hvilket lykkedes til dels (og i øvrigt er endnu mere tåbeligt og håbløst - for ham kan jeg heller ikke få - og han er heller ikke noget for mig, siger mit fornuftige jeg...).


Mit fornuftige jeg har haft kontrollen de sidste mange uger, og Rejsefællen har bare været Rejsefællen, som er noget så flink, men virkelig bare overhovedet ikke noget for mig. Et sødt smil er ikke alt, siger mit fornuftige jeg. Og så pæn er han jo heller ikke. Han er vild med hende den anden og det er fint for mig, for jeg skal ikke have ham. Til trods for alle disse ting, jeg overbeviser mig selv om, hænder det stadig, at jeg vikler ham lidt ind i sløret, når jeg ser billeder på facebook, hvor han smiler så sødt (note to self: han er bedre på billeder end i virkeligheden og et smil er stadig ikke alt). Men nu, hvor jeg officielt har slået ham ud af hovedet, så burde jeg faktisk slet ikke ofre så meget tankekapacitet på ham. Nu har jeg forhåbentlig skrevet ham ud. Så, slut med ham (i hvert fald i den slørindhyllede version).