Pottermania

I nærmest sidste øjeblik (hurra for provinsbiografer!) fik jeg set Harry Potter og Halvblodsprinsen på det store lærred. Og som altid efter en Potter-film befinder jeg mig i en Potter-boble, hvor jeg drømmer lidt om at være skuespiller, ene og alene for at være med i en Harry Potter-film. Men det ved vi jo alle sammen er utopi (og det er nok også okay). Om ikke andet skulle jeg nok have tænkt på at gøre noget ved mine manglende skuespiller-skills, hvis jeg skulle have en chance. (Et job bag kameraet ville nok være det bedste for alle parter, så ufotogen som jeg er, haha).

Jeg er vist ikke i besiddelse af kritisk sans, når det handler om Harry Potter (og derfor en ret elendig anmelder), for jeg er, ligesom jeg har været med de forrige, ret vild med denne film. Selvom der mangler en masse detaljer (det er måske en fordel, at det er forholdsvis lang tid siden, jeg læste bogen) og der endda er ændret lidt på handlingen, så synes jeg den er god i modsætning til mange andre "fans". Andre påpeger, at manglen på detaljer/information i denne film vil give problemer i næste film, men helt ærligt, så har jeg tillid til at filmfolkene har styr på det. Og J.K. Rowling er vel også inde over og hun ved da om nogen, hvad der kan undværes eller ej.
Desuden passer skuespillerne så perfekt til deres roller (og så ser de jo godt ud stort set alle sammen! - endnu en grund til at jeg burde have en plads på settet, haha) og de bliver bedre og bedre (hvilket vel også er naturligt nok). Se for eksempel Daniel Radcliffe, da han er påvirket af felix felicis, han er da supergod! Jeg elsker den sekvens, men okay, jeg er jo også temmelig positiv over for det hele... Hvis jeg skal nævne en lillebitte negativ ting, så var der måske liiidt for meget teenage-kæreste-gøgl ind imellem, men hvis det også er det eneste, så er det da ret godt klaret alligevel.