Nye eventyr

Så er det ved at være skolestartstid og jeg må indrømme at jeg et eller andet sted langt inde i krinkelkrogene mærker en lillebitte længsel efter at møde op til velkomst fra rektor og hygge i klasseværelset for enden af trapperne. Meeen hvis det nu var noget, jeg rent faktisk skulle, så ville jeg nok ikke længes helt så meget efter det, som jeg gør lige nu.

Det er nu også helt ok at jeg ikke skal tilbage til skolebænken foreløbigt, for der venter så mange andre spændende oplevelser forude, som jeg med garanti ikke ville få i et klasselokale, hvor hyggeligt og lærerigt det end kan være.

Vågnede kl. 6 i morges fordi jeg drømte, jeg var offer i et school-shooting-drama (det foregik dog på et vandrehjem, men det er en mindre detalje), hvor jeg blev skudt i hovedet og alting. Det er faktisk en temmelig ubehagelig måde at vågne på... Jeg giver krimien, jeg er ved at læse, skylden (vildt, så letpåvirkelig jeg er).
Der er mindre end en måned til mit eventyr starter. Så sidder jeg et eller andet sted langt, langt væk i et fremmed land. Og en gang imellem tænker jeg, at det er et vanvittigt projekt, jeg skal i gang med. Hvad pokker tænkte jeg på? (Måske derfor min drøm foregik på et vandrehjem?) Men jeg ved, at jeg vil fortryde, hvis jeg ikke gør det. Jeg tror ikke helt, jeg kan forestille mig, hvordan det bliver, men tror det bliver vildt på alle mulige måder. Og jeg har nok meget godt af noget vildt, når det kommer til stykket.