onsdag den 29. juli 2009

Endelig!

Så er jeg langt om længe færdig med at indhente alt det, folk har skrevet, mens jeg var på ferie. Og det var ikke så lidt, når det tager flere dage at komme igennem! Men jeg har også spenderet lidt af min tid væk fra skærmen. Faktisk har jeg været forholdsvis effektiv i dag, jeg har nemlig gjort rent på værelset - en ting, jeg har udskudt i flere måneder (det begyndte egentlig at være lidt pinligt), men jeg kunne jo ikke gå rundt og gøre rent, når jeg skulle læse til eksamen, vel.

Jeg ville egentlig gerne have flere billeder på min blog, men er ikke så god til bare at sætte et billede ind uden nogen særlig grund. Det må jeg altså øve mig lidt på (og jeg har tons af smukke billeder på computeren, så hvad venter jeg på?). Men i aften er jeg doven (har jo også nærmest udrettet mirakler i dag med den rengøring), så det må vente til en anden dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar