Vent på mig

En anden ting, jeg fik funderet over på ferien (når jeg ikke lige tænkte alt for meget på personer, som ikke skal tænkes på) var alder. Langt de fleste bedømmer mig til at være langt yngre end jeg er, når de møder mig personligt, mens mange tror, jeg er ældre end jeg er, når de ikke ved, hvordan jeg ser ud. Sådan har det altid været og selvom jeg har vænnet mig til det, kan det nu godt være lidt irriterende, at folk tror, jeg stadig er teenager, men det må vel komme mig tilgode senere...

En anden ting, der har med min alder at gøre, er, at til tider føler mig bagud. Hvis jeg havde taget den direkte vej, kunne jeg have været student for 3 år siden, så størstedelen af dem, jeg har gået i folkeskole med er jo for længst startet på universitetet og hvad ved jeg. Der er også flere, der har købt hus sammen med deres kærester og nogle stykker har også fået børn (der dog ikke har været planlagt, så det tæller måske ikke helt på samme måde).
Det er ikke fordi jeg fortryder den vej, jeg har taget, jeg har ikke så travlt. Og jeg kan da trøste mig med, at jeg langt fra var den ældste i klassen, der dimitterede i sommers.