Det er utroligt, at det kan være så svært at formulere en simpel sms. Det er jo ikke fordi indholdet er noget særligt og det er meget venskabeligt og burde på ingen måde være så angstprovokerende for mig at sende den sms. Men nu har jeg prøvet at tage mig sammen til bare at få den sendt i et par dage, men det er som om jeg ikke rigtig tør. Det er lidt ulideligt i længden.
Det er helt nede på et latterligt petitesseniveau, men skal jeg for eksempel indlede med et "hej" og en smiley eller skal jeg også have hans navn med? Eller skal jeg bare droppe det indledende hej og bare stille spørgsmålet om vores (forhåbentlig) kommende aftale? Årh, jeg har for meget tid til at tænke over det her. Jeg hader, at jeg ikke bare kan være afslappet omkring det, som jeg ellers plejer at være. Hvor er min fornuft gået hen?!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
For tre måneder siden fortalte jeg en pige, at jeg var forelsket i hende. Også selvom hun netop havde fået en kæreste, og hun garanteret også vidste, at jeg virkelig gerne ville hende. Det er utroligt, hvor uspontant det er gået hen og blevet med beskeder over Facebook og SMS i det hele taget... jeg var også virkelig i vildrede med hvordan jeg skulle formulere det. (M. HR)
SvarSletUhh, modigt! Hvad sagde hun til det?
SvarSletJa, det er forfærdeligt. Det burde jo på en måde være nemmere med alle de kommunikationskanaler, man har til rådighed. Så burde en enkelt besked jo ikke være det store.
Hun skrev mere eller mindre udenom hvad jeg sagde. Et eller andet sted tænker jeg stadig på hvad det kunne være blevet til.. the one that got away. Sådan er det bare nogle gange.
SvarSlet