søndag den 16. januar 2011

Let go

Så The Holiday forleden og den var faktisk meget fin (på trods af Cameron Diaz, som jeg tit finder irriterende). På et tidspunkt var baggrundsmusikken Frou Frous "Let Go", som tilfældigvis er en sang Ham den fine har introduceret mig til. Og så kommer jeg jo til at tænke på ham. Og så ser jeg pludselig, hvor meget Jude Law (som i øvrigt er ret pæn i denne film) mindede mig om Ham den Fine. Det er faktisk ret vildt, hvor stor en lighed der var i deres holdning og forskellige ansigtsudtryk. Der hvor Graham (Jude Law) står i døren, da Amanda (Cameron Diaz) har sagt farvel og sat sig ind i taxaen og han så står med hænderne i lommen og skuldrene trukket op (ej, okay, jeg er så meget en freak...), nå, men den positur er bare meget Ham den fine. Det er helt vildt, altså. Og nu kunne jeg så dissekere filmen fuldstændig og finde alle de steder, hvor Jude Laws ansigtsudtryk er så Ham den fine-agtigt, at man næsten skulle tro de var i familie, men det ville nok være lidt synd for filmen (og eventuelle læsere af bloggen, haha) og desuden ville det bare få mig til at fremstå endnu mere freak-agtig end jeg faktisk er og det er der nok alligevel ikke nogen grund til. Men det er jo vældig smart, for hvis jeg nu kommer til at savne Ham den fine og har lyst til at torturere mig selv lidt, så kan jeg jo altid se The Holiday...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar