Jeg keeeeder mig! Det er ganske forfærdeligt, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af at underholde mig selv for tiden. Og det kan føre til meget, meget tåbeligt tidsfordriv. For eksempel var denne kedsomhedstilstand skyld i, at jeg i går aftes fik den formidable idé, at jeg da lige kunne prøve at chatte lidt på jubii. Det havde jeg jo haft meget sjov ud af for 6-7 år siden, da man ikke var klogere... ahem.
Så jeg gik ind og oprettede en profil og begav mig ud på chatten. Og i løbet af den time, jeg brugte derinde, gik det op for mig, at dette koncept på ingen måde er mig. Det var simpelthen for latterligt og umuligt at tage seriøst. Jeg formåede, uden at gøre noget som helst, at blive kontaktet af 10-12 ungersvende (og et par gamle) - selvfølgelig alle mænd, som alle sammen nok var ude efter et knald (det var der en af dem, der skrev uden omsvøb, er man så desperat eller hvad?) eller noget i den dur. Efter at have modtaget et væld af spørgsmål fra disse personer (sjovt nok de samme spørgsmål fra alle; hvordan ser du ud? *s*, er du single?, hvor er du fra?, beskriv dig selv, er du med på noget frækt? *sf* ) orkede jeg ikke at forsøge mere - og var i øvrigt ved at falde om af grin - så jeg forlod Jubiis chatskib og gik i seng. Men mit indtryk er altså, at der er meget langt ned til guldet derinde - hvis det overhovedet findes (jeg tvivler...), så jeg kommer højst sandsynligt ikke tilbage (medmindre, der er folk derinde, som jeg på en eller anden måde kender i forvejen (hvilket jeg også tvivler på)). Oh my.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar