Parentesoverload

Jeg er umanerligt dårlig til at gå i biografen og derfor ender det stort set altid med at jeg først ser film, når de er ved at være hel- eller halvgamle. Ikke desto mindre lykkedes det mig før jul at se en hel del film, som knap nok var taget af biografernes plakater, da jeg så dem. Noget godt er der alligevel ved lange flyveture.



En af disse film, og det var nok den bedste af dem, efter min ydmyge mening, var (500) Days of Summer. (Er jeg den eneste, der aldrig har fattet, hvad den parentes skal gøre godt for?).
Selve historien var jo meget sød (omend jeg måske ikke er så vild med slutningen), jeg elsker stemningen og det hele er generelt bare pænt at se på, hvilket især skyldes de to smukke, smukke (og dygtige) hovedrolleindehavere, Zooey Deschanel og Joseph Gordon-Levitt, der er perfekte til deres roller. Sidstnævnte minder mig i øvrigt en lille smule om Heath Ledger, tror det er deres smil - det er jo ikke til at stå for.



Endnu et plus ved filmen er soundtracket, som jeg er gået hen og er blevet ret begejstret for, selvom det ikke er nogle kunstnere jeg normalt hører. Størstedelen havde jeg faktisk aldrig hørt om, men det er jo kun godt at få horisonten udvidet lidt. I like.

IMDb