Det er mig. Og jeg forsømmer min blog lidt, og derfor er den også kedelig. Men der sker vitterligt ikke det store pt. og så er jeg generelt bare dårlig til at tage mig sammen til at gøre ting for tiden.
Men jeg har dog fået ryddet lidt op i Tidslommen, og i den forbindelse faldt jeg over diverse blå bøger og så gik det op for mig; jeg er simpelthen verdens kedeligste menneske.
Eksempelvis var min største bommert i folkeskolen, at jeg havde lavet en fejl i tysk grammatik... Ikke at bommerterne nødvendigvis er den eneste indikator for, hvor sjovt og interessant et menneske, man er, og det er da også rart nok, at jeg ikke har lavet noget helt vanvittig, man kan gå og græmmes over, men helt ærligt, en grammatikfejl?!
Jeg formåede også engang at komme med det mest dødssyge og kedelige svar, da jeg i starten af gymnasiet svarede "ikke rigtig noget" til spørgsmålet om, hvad jeg lavede i min fritid. Dét tager nok prisen som den sætning, jeg fortryder mest. Det er da det mest tåbelige svar nogensinde! Men alles øjne hvilede pludselig på mig, og jeg skulle have opmærksomheden væk fra mig så hurtigt som muligt (og på den måde virkede det vel efter hensigten...).
I en anden blå bog står der nærmest slet ingenting, men det er vel ikke så underligt, hvis jeg kommer med sådan nogle åndede svar og ikke vil(le) vise, hvilke interessante sider, jeg har. Jeg skal altså blive bedre til at lukke folk ind, det andet er da for kedeligt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar