Udsmidningens kunst

Jeg mestrer den ikke endnu, kan jeg rolig sige, men er på rette vej! Langt om længe er jeg blevet færdig med at rydde ud i mit klædeskab, det er også kun et par uger siden, jeg startede... Jeg kan endnu en gang konkludere, at jeg er en dør til at rydde ud i mine ting. Skabet gemte på tøj, jeg ikke har brugt i flere år og en smule, jeg aldrig nogensinde har haft brugt (hvid er bare ikke mig). Det værste er næsten, at det tøj, jeg ikke har brugt i årevis, faktisk kunne gå under samme kategori sidste gang, jeg ryddede op. Og det er vist også flere år siden, jeg tog mig sammen til det.
Det er problemet ved at man ikke rigtig vokser længere. Da man ligefrem voksede ud af sit tøj var det jo meget nemmere at skille sig af med det, for man kunne jo aldrig bruge det igen. Men nu vokser jeg jo nok ikke mere, og så kan man jo bruge det håbløst gamle tøj til maler-tøj eller lignende, ergo smider man det ikke ud. Sådan tænkte jeg lidt for meget ved sidste oprydning, men denne gang har jeg været dygtig og så har jeg indset, at det nok ikke er nødvendigt med mere end ét sæt grimt maler-tøj. Nu er mit skab renset for tøj, der har ligget ubrugt hen i århundreder og alt, der er en smule for stramt eller for kort, er også røget. (Der er sikkert stadig noget, jeg måske ikke rigtig vil få brugt, men et skridt ad gangen, måske ender jeg med at blive en helt anstændig udsmider på et tidspunkt...)

Nu hvor der så er ret god plads i skabet, så kan man jo passende begynde at fylde det op igen ved lidt late night shopping. Nyt efterårstøj på vej til mig (og det virker jo utrolig gennemtænkt i betragtning af, at jeg slet ikke får et rigtigt efterår i år, når jeg forlader landet...). Lidt ufornuft skal der vel være plads til.