Et spørgsmål, jeg bliver stillet ret ofte for tiden er, om jeg glæder mig til mit eventyr. Og så tænker jeg, at det er et lidt underligt spørgsmål, for selvfølgelig glæder jeg mig. Hvem ville ikke gøre det, når man står foran sit livs eventyr (indtil videre i hvert fald)?
På en måde er det vildt skræmmende at tænke på, at der er så kort tid til, og det bliver garanteret også grænseoverskridende og alt muligt, men jeg glæder mig da alligevel.
Og så kom Hallelujah pludselig frem i min underbevidsthed for et par timer siden. Jeg kan ikke helt afgøre med mig selv, om det er Rufus Wainwrights version, jeg bedst kan lide, eller om det er Jeff Buckleys... Så I får Wainwrights. (Se bort fra grim video, haha).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar